Skriget - historien bag kunstværket - [2017, opdateret]

Skriget - historien bag kunstværket - [2017, opdateret]

Bag om det verdenskendte kunstværk - maleriet "Skriget"

 

”Skriget”, ”The Scream” eller ”Skrik” er navnet på det verdenskendte norske maleri. Faktisk er der i alt fire versioner af værket malet af den norske ekspressionist Edvard Munch i perioden mellem 1893 og 1910. Malerierne er malet i pastelfarver, temperafarver og i oliemaling. Der er to versioner malet i oliemaling.

 

Det originale navn på værket, som blev givet af Munch ham selv er faktisk ”Der Schrei der Natur” (naturens skrig).

 

Kunstværket viser en person med et fortvivlet/forvredet udtryk, der skriger og holder sig fore ørene, og i baggrunden et landskab med en omtumlet rød/orange himmel. Personen står på en bro, og i baggrunden anes skikkelserne af yderligere to personen. Forfatteren Arthur Lubow har beskrevet Skriget som "et ikon for moderne kunst, en Mona Lisafor vores tid."

 

Edvard Munch har beskrevet sin inspiration til værket således:

 

“One evening I was walking along a path, the city was on one side and the fjord below. I felt tired and ill. I stopped and looked out over the fjord—the sun was setting, and the clouds turning blood red. I sensed a scream passing through nature; it seemed to me that I heard the scream. I painted this picture, painted the clouds as actual blood. The color shrieked. This became The Scream”

 

Flere eksperter mener, at den rødlige baggrund på maleriet skyldes vulkanudbruddet fra Krakatoa. Udbruddet forårsagede en rødlig himmel i dele af den vestlige halvkugle i flere måneder i 1883 og 1884. Dette fandt sted ca. 10 år før Edvard Munch påbegyndte sit første værk, og har derfor stået som en klar erindring i hans hukommelse.

 

Personen, der står og skriger i forgrunden er der også en teori omkring. Munch-eksperten Robert Rosenblum fremlagde, at Munch formentlig var inspireret af en peruviansk mumie, som Munch havde set i 1889 i Paris. Mumien var begravet i en fosterstilling med hænderne omkring hovedet.

Edvard Munch (1863-1944)

 

De fire malerier befinder sig i dag på forskellige steder. Det ene oliemaleri er på Nationalmuseet i Oslo, det andet er på Munch museet i Oslo, der ligeledes også har det kunstværk, der er kreeret i pastelfarver. Det sidste værk, der er malet i temperafarver blev i maj 2012 solgt på en kunstauktion til knap 120 millioner dollars (ca. 820 millioner kroner) til den amerikanske forretningsmand Leon Black, der efterfølgende udstillede det i et halvt år på The Museum of Modern Art i New York.

 

De fleste af os er bekendt med ”Skriget” – og dette skyldes formentlig alt den mediebevågenhed der var i 1994 og 2004, hvor det verdenskendte kunstværk blev stjålet fra henholdsvis Nationalmuseet i Oslo og Munch museet i Oslo.

 

Ved det første tyveri i 1994 brød to tyve ind på Nationalmuseet i Olso på den samme dag som åbningsceremonien for vinter OL i Lillehammer i Norge. Gerningsmændene stjal ”Skriget” og efterlod en note til museumspersonalet hvorpå der stod skrevet ”tak for den dårlige sikkerhed”. Museet afslog efterfølgende at betale et tilbageleveringskrav fra tyvene på en million dollars. Få måneder senere blev tyvene anholdt som led i en større efterforskning foranlediget af det norske politi i samarbejde med det britiske politi. Fire mænd blev anholdt og dømt i sagen, heriblandt Pål Enger, der i 1988 blev dømt for at have stjålet et andet Edvard Munch-maleri – ”Vampire”. I 1994 blev alle tyvene dog løsladt, da det viste sig, at der var sket nogle procedurefejl i sagen. Der var blevet anvendt undercover-agenter, der havde forbrudt sig imod nogle regler, hvorfor deres beviser blev annulleret.

 

I 2004 gik det så galt igen. Denne gang var det Edvard Munch museet i Olso, der stod for tur. Den 22. august kom bevæbnede røvere ind i museets i åbningstiden og stjal ”Skriget” og ”Madonna”. Det lykkedes en museumsgæst at fotografere røverne, samt den bil de kørte væk i efter røveriet.

 

I april 2005 anholdt politiet en mistænkt i sagen. Malerierne var politiet dog ikke i stand til at lokalisere, og flere rygter gik på, at det var blevet brændt af gerningsmændene, der ikke havde været i stand til at sælge dem, og derfor havde brændt alle beviser. Den norske regering udlovede i juni 2005 en dusør på to millioner norske kroner til den, der kunne komme med informationer, der kunne tilvejebringe malerierne. Selvom malerierne ikke blev fundet i de efterfølgende måneder, havde politiet anholdt flere mistænkte i sagen, og seks af dem kom for retten i starten af 2006. Tre af dem blev dømt og fik mellem fire og otte års fængsel. To af dem, Bjørn Hoen og Petter Tharaldsen, blev også idømt en bøde på intet mindre end 750 millioner norske kroner i kompensation til den norske stat.

 

Den 31. august 2006 annoncerede det norske politi, at de havde tilvejebragt begge kunstværker. Politiet ville ikke ud med detaljerne omkring fundet, men der var med 100 % sikkerhed tale om de original værker. Ved første øjekast mente museet, at begge værker var i så god stand, at de uden problemer kunne restaureres. Dette viste sig dog senere ikke at være tilfældet med ”Skriget”, der havde lidt en del overlast i form af blandt andet fugtskader i de to år det var væk.

 

Munch museet lukkede efterfølgende i 10 måneder for at opgradere sikkerheden, således at et lignende tyveri ikke kunne igen.

 

Hos Galleri Mynewart.dk sælger vi ikke kunstværker i denne kaliber rent prismæssigt. Vi har dog et stort og flot udvalg af forskellige malerier. Vi har blandt andet et stort udvalg af abstrakte malerier samt moderne plakater.