Moderne malerier og moderne kunst - Hvad er det?

Moderne malerier og moderne kunst - Hvad er det?

Moderne malerier og moderne kunst

 

Kunst og malerier har eksisteret i mange år. Rigtig mange år. Helt tilbage fra dengang vi boede i huler har mennesket kreeret kunst og malerier i mange forskellige former. I forhold til nutidens moderne malerier, blev malerierne dengang brugt til blandt andet at fortælle historier og skitsere de dyr, der skulle jages. Sådan er det ikke i dag, hvor kunst er noget, der bruges til at dekorere vores hjem, således at det på en unik måde skiller sig ud fra alle andre boliger.

 

De fleste af nutidens kunstnere går næsten under kategorien ”mode-ikoner”, forstået på den måde, at de er populære i store kredse af befolkninger, der i stor grad ønsker at erhverve deres kreationer, for at pryde deres hjem rent visuelt. Dette betyder også, at nutidens store kunstnere kan tjene rigtig store beløb – modsat langt størstedelen af fortidens store kunstnere, der først blev anerkendt for deres arbejde længe efter deres død.

 

I gamle dage var kunst også meget forskellige fra i dag. Den visuelle dekoration var ikke i fokus på samme måde som i dag. I middelalderen eksempelvis, der var kunsten noget, der primært tjente kirken. Kunsten havde til formål at hylde de forskellige religioner og det guddommelige, som blev gjort via farver, symboler og former.

 

Senere hen, i renæssancen, var kunstnerne fri fra kirken, og derved ikke forpligtede til at skabe kunst med religiøse motiver. Her bevægede malerierne sig over i, i stedet at skildre virkeligheden som den så ud. Det var altså natur og protrætter, der i stor stil blev malet. Især de velhavende familier havde kunstnere til at male portrætter af dem selv, således at de igennem lærredet blev foreviget. Kunstnerne blev derfor dengang anset for håndværkere på lige fod med en murer. Modsat i dag, hvor kunstnere ofte maler med afsæt i deres følelser, deres sindsstemning eller deres indre drivkraft, så var opgaven meget klar – og defineret af den, der hyrede kunstneren. Kunstnerne blev kort sagt bestilt til en foruddefineret opgave og fik betaling heraf. Med dette faktum i baghovedet er det sjovt at tænke på, at det er værker som disse, der senere er gået hen og blevet hyldet for at være nogle af historiens største kunstværker – ligesom kunstnerne selv høster enorm anerkendelse for deres udfoldelser.

  

I tiden omkring 1800-tallet opstod tanken om ”kunstnergeniet”. I flere kredse fik kunstneren en næsten profetagtig status. Her mente man, at kunstnerne havde indsigt i de indre sandheder om mennesket – en indsigt, der ikke var åbenlys for andre ”almindelige” mennesker. Kunstnerne blev altså ikke længere anset for værende håndværkere, men nærmere clairvoyanter. Kunsten var hermed også sat helt fri – den tjente ikke længere noget fastsat og forudbestemt formål. Kunstneren havde nu fri mulighed for at udleve sin kreativitet, og dette blev gjort i stor stil. I denne tid blev der kreeret malerier, der fortalte en historie, videregav en bestemt stemning, udtrykte en holdning og meget andet.

 

Da vi trådte ind i det 20. århundrede tog en ny kunstform fat – den abstrakte kunst. Denne har siden da erobret kunstverdenen, og er stadig den dag i dag meget populær. Abstrakte malerier er nonfigurativ kunst – altså malerkunst, der ikke efterligner eller forestiller nogle bestemte genstande. De abstrakte maleriers former og farver benyttes altså ikke til at repræsentere noget bestemt visuelt, selvom det enkelte individ nogle gange danner sig en mening. De store og populære nulevende kunstnere maler især også abstrakte malerier, og de bedst sælgende kunstnere, sælger deres moderne abstrakte malerier til mange millioner kroner stykket. De helt store kunstnere i dag bliver også dyrket som popstjerner. Læs eventuelt vores blog-indlæg om verdens bedst sælgende nulevende kunstnere.

 

Den moderne kunst anno 2017

 

Den moderne kunst anno 2017 kan næsten kun konkluderes til at være lig med abstrakte malerier. Dette skyldes især også det faktum, at de fleste af os i dag flytter ind i nybyggede huse og lejligheder, der er meget strømlinede. Det abstrakte – og for nogle lidt rodede udseende – skaber en perfekt synergieffekt med den moderne bolig. I vores galleri - Galleri Mynewart.dk - kan vi også tydeligt se, at vores abstrakte malerier er dem, der sælges flest af.

 

En anden type kunst, der også har vundet stort terræn igennem de sidste år – og i og for sig kan klassificeres som moderne kunst er grafiske plakater. Disse kunne af åbenlyse teknologiske grunde ikke produceres før i tiden, men har siden den digitale tidsalder trådte i kraft i stadig stigende grad haft sit indtog i de danske hjem.

 

Hvad der passer bedst til din bolig er naturligvis en smagssag. Hos Galleri Mynewart.dk har vi naturligvis både moderne malerier og grafiske plakater til salg.