Verdens dyreste malerier - Top 10

Verdens dyreste malerier - Top 10

Verdens dyreste malerier - Top 10

Her er listen med de dyreste malerier, der er nogensinde er blevet solgt

 

Hvad er det der gør, at nogle malerier handles til svimlende summer? Et godt spørgsmål, der for almindelige mennesker kan være svært at svare på. Hos Galleri Mynewart.dk har vi samlet en liste med de 10 dyreste malerier, der nogensinde er blevet solgt. Fælles for dem alle er, at kunstneren bag maleriet ikke længere lever.

 

Maleri - Woman III

nr. 10: Woman III - Willem de Kooning

 

Willen de Kooning (1904-1997) malede i 1953 dette abstrakte værk,der hedder "Woman III". Maleriet blev solgt for 137,5 millioner dollars (921 millioner danske kroner) i november 2006, da Steven A. Cohen købte det.

 

Maleri - No. 5, 1948

nr. 9: No. 5, 1948 - Jackson Pollock

 

Jackson Pulluck (1912-1956) har malet det abstrakte værk No. 5, 1948, der som navnet indikerer er malet i 1948. Maleriet blev solgt i november 2006 til den mexicanske investor David Martinez. David Martinez gav intet mindre end 140 millioner dollars (938 millioner danske kroner) for dette kunstværk.

 

Maleri - No Couché

nr. 8: Nu Couché - Amedeo Modigliani

 

No Couché eller Red Nude som det hedder på engelsk er navnet på dette oliemaleri af en nøgen dame. Maleriet er malet i 1917 af den italienske kunstner Amedeo Clemente Modigliani (1884-1920). Maleriet blev solgt af auktionsuset Christie's, New York, i november 2015 for 170 millioner dollars (1,139 milliarder danske kroner). Køberen var den kinesiske forretningsmand Liu Yiqian.

 

Maleri - Les Femmes d'Alger

nr. 7: Les Femmes d'Alger - Pablo Picasso

 

I en serie af i alt 15 malerier er Les Femmes d’Alger den indtil videre dyreste. Maleriet, der er malet i 1955 af Pablo Picasso (1881-1973) og kendt som ”Version O” i serien, blev i maj 2015 solgt til Hamad bin Jassim bin Jaber Al Thani for 179,4 millioner dollars (1,202 milliarder danske kroner). Maleriet er det dyreste maleri, der er solgt ved en auktion – i dette tilfælde Christie’s, New York.

 

 

Maleri Pendant portraits

nr. 6: Pendant portraits of Maerten Soolmans and Oopjen Coppit - Rembrandt

 

I 1634 portrætterede Rembrandt (1606-1669) bryllupsparret Maeren Soolmans og Oopjen Coppit i to malerier. Malerierne blev i 2015 solgt til museerne Rijksmuseum og Louvre til i alt 180 millioner dollars (1,206 milliarder danske kroner). Hvert af museerne har ét af malerierne hængende i dag.

 

Maleri - No. 6

nr. 5: No. 6 Violet, Green and Red - Mark Rothko

 

Mark Rothko (1903-1970), der er af russisk/amerikansk afstamning malede i 1951 det abstrakte maleri ved navn "No. 6 Violet, Green and Red", der ligesom navnet indikerer er et maleri, der er malet med disse farver. Maleriet blev solgt i 2014 til den russiske forretningsmand Dmitry Yevgenyevich Rybolovlev for 186 millioner dollars (1,246 milliarder danske kroner).

 

Maleri - Number 17A

nr. 4: Number 17A - Jackson Pollock

 

Den amerikanske kunstner Jackson Pollock (1912-1956), der er kendt for sin abstrakte kunst, malede i 1948 det abstrakte maleri "Number 17A". Maleriet blev solgt til Kenneth C. Griffin for 200 millioner dollars (1,340 milliarder danske kroner).

 

Maleri - The Card Players

nr. 3: The Card Players - Paul Cézanne

 

Paul Cézanne (1839-1906) malede en serie af i alt fem malerier ved navn "The Card Players", der alle forstiller mænd, der sidder ved et bord og spiller kort. Dét "The Card Players", der blev malet 1894-1895 blev i 2011 solgt til den royale familie i Qatar til en pris på mellem 250 og 300 millioner dollars (1,675 og 2,01 milliarder danske kroner). 

 

Maleri - When Will You Marry

nr. 2: Nafea Faa Ipoipo (When Will You Marry?) - Paul Gaugin

 

Oliemaleriet "Nafea Faa Ipoipo", der er tahitiansk og på engelsk betyder "When Will You Marry" er malet af den franske kunstner Paul Gaugin (1848-1903) i 1892 efter at været på Tahiti. Maleriet blev i februar 2015 solgt til Sheikha Al-Mayassa bint Hamad Al-Thani for 300 millioner dollars (2,01 milliarder danske kroner).

 

 

Maleri - Interchange

nr. 1: Interchange - Willem de Kooning

 

"Interchange" er navnet på det abstrakte kunstværk, der i 1955 blev færdiggjort at kunstneren Willem de Kooning (1904-1997), der er af hollandsk/amerikansk afstamning. Maleriet blev i september 2015 solgt til investoren Kenneth C. Griffin til hele 300 millioner dollars (2,01 milliarder danske kroner). Det var ved samme lejlighed at Kenneth C. Griffin ligeledes købte maleriet "Number 17A" for 200 millioner dollars (1,340 milliarder danske kroner). Dette er i øvrigt det andet maleri i top 10, der er malet af Willem de Kooning.

 

Tilsammen kostede de 10 ovenstående malerier den nette sum af ca. 13,7 milliarder danske kroner.

 

Heldigvis behøves kunst ikke at koste en formue. I vores galleri - Galleri Mynewart.dk - er alle vores kunstnere i live, og vores malerier sælges til helt andre priser. Klik her for at se alle vores malerier og alle vores plakater

 

 

 

 

Kilde: Wikipedia